Om Heidi og NLP Sense Online Academy
Fra overlevelse til indre ro - jeg ved, hvordan det føles at miste sig selv midt i hverdagsræset
For ti år siden stod jeg dér, hvor mange af mine klienter står i dag. Midt i karriereræset, to små børn, uendelige to-do-lister – og en følelse af at skulle få alle ender til at hænge sammen. Indtil kroppen sagde stop. Jeg gik ned med stress og mistede mig selv i kampen for at slå til – både som mor, medarbejder og som menneske. Derudover fandt jeg ud af, at mit nervesystem er meget sensitivt, og det sætter krav til min energiforvaltning og min evne til at forstå de signaler kroppen sender når systemet er på overarbejde.
Den indsigt blev startskuddet til en ny retning. Jeg valgte at uddanne mig til NLP Psykoterapeut og blev certificeret ADHD-vejleder, fordi jeg havde brug for at finde tilbage til mig selv – og fordi jeg inderst inde altid har vidst, at jeg ville arbejde med mennesker og skabe forandring.
Jeg hjælper kvinder med med sensitive nervesystemer og/eller med ADHD-lignende træk, med at finde indre ro, styrke og retning - gennem dyb selvindsigt, forståelse af deres mønstre og enkle mentale strategier, der virker i hverdagen.
I mit arbejde er det ikke diagnoser der er i fokus, men at stille skarpt på, og skabe forståelse for, hvordan dit nervesystem fungerer, og hjælpe dig med at afkode den feedback dit system sender dig, så du kan leve i bedre balance med dig selv.
Min faglige baggrund
I dag er jeg:
Uddannet NLP Psykoterapeut (MPF – Medlem af Psykoterapeutforeningen)
Supervisor & Mentaltræner
Certificeret ADHD-vejleder
Underviser ved Dansk NLP Institut
Stifter af NLP Sense – hvor jeg siden 2019 har hjulpet mine klienter med at genfinde sig selv og skabe mental balance
Jeg har mere end 20 års erfaring fra det offentlige som administrativ sagsbehandler og ledelsesunderstøtter, og har arbejdet indgående med arbejdsmiljø og trivsel – en stor viden, jeg i dag kombinerer med min terapeutiske praksis.
Min metode
Jeg arbejder med en unik kombination af NLP, metakognitiv terapi, kognitiv adfærdsterapi og neuroaffektiv udviklingspsykologi. På baggrund af dette har jeg udviklet en helt særlig hverdagspraksis NLP Sense Metoden™, som er fundamentet for alle mine forløb.
Det betyder, at vi både arbejder med selvindsigt, følelsesmæssig forståelse og konkrete handlinger.
Du lærer ikke bare at forstå dine mønstre – du lærer, hvordan du afkoder den feedback dit system sender dig og omsætter den til varig forandring.
Det handler ikke om at “fikse” dig selv.
Det handler om at finde hjem til dig selv – med varme, forståelse og nye strategier, der støtter den, du virkelig er.

Mit hvorfor
Jeg har set alt for mange kvinder miste sig selv i forsøget på at få hverdagen til at hænge sammen. De kæmper for at være alt for alle – og glemmer sig selv i processen.
Derfor skabte jeg NLP Sense Online Academy.
Et trygt læringsrum, hvor du kan arbejde med dig selv og din mentale sundhed i dit eget tempo. Uden krav. Uden præstation.
Jeg tror på, at indre ro og retning skabes gennem selvindsigt, blid struktur og forståelse for den måde, din hjerne og dine mønstre arbejder på. Mit arbejde kombinerer psykoterapiens dybde, NLP'en klarhed og mentaltræningens kraftfulde hverdagsstrategier - så du kan skabe forandringer, der holder.
For du fortjener at leve – ikke bare overleve.
Kernen i mit arbejde
“Når du opdager, at det ikke er dig der er problemet, men dine mønstre – så begynder du at få friheden tilbage.”
Skal vi følges ad?
Jeg deler løbende refleksioner, øvelser og inspiration til et liv i bedre balance i mit nyhedsbrev.
Du er hjerteligt velkommen til at være med 🌿
Tilmeld dig mit nyhedsbrev her
Få inspiration mental sundhed og nyt om mine onlinekurser direkte i mailboksen
Ingen spam - kun inspiration til dig. Du kan altid afmelde dig igen.